onsdag den 19. august 2015

Er det så helt slut med skifergas i Danmark?

Det franske firma Total har stoppet deres prøveboring i Dybvad, fordi der ikke var gas nok, men virksomheden har stadig licens til at bore.
Mandag aften kom nyheden om, at franske Total stopper deres prøveboring efter skifergas i Nordjylland. Danmarks Naturfredningsforening har kæmpet indædt imod udvindingen af skifergas. Derfor kom det som en meget glædelig nyhed, at udvindingen af skifergas er stoppet – for nu.
Total har stadig licens til at bore frem til 2016, og virksomheden vil ifølge de seneste udmedlingen træffe en beslutning om fremtiden i Danmark inden for to til tre måneder.
Derudover er det stadig et åbent spørgsmål, om andre virksomheder skal have licens til at bore i Danmark? Der er jo skiferlag flere steder i landet. Bliver Silkeborg eller Norddjurs de næste, der skal lægge grund til et firma, der vil prøve lykken?
Selvom Totals skifergasstop er en sejr lige nu, så er det altså ikke sikkert, at skifergas er fortid i Danmark.

Blind tillid til Total
Heldigvis har mange lokalt – og ikke mindst de lokal afdelinger af Danmarks Naturfredningsforening – kæmpet en brav kamp mod skifergasudvinding.
 I Danmarks Naturfredningsforening undrer vi os over, at politikerne i høj grad har haft tillid til én enkelt virksomhed - som jo viste sig at bruge kemiske stoffer, som de ikke havde tilladelse til – frem for at lytte til borgerne og videnskaben.

Ny forskning
Det er samtidig tankevækkende, at regeringen kun vil udvinde skifergas, hvis det er miljømæssigt forsvarligt. Men vi har aldrig fået afklaret hvad de mener med miljømæssigt forsvarligt? Resultaterne af forskning fra USA er først kommet i løbet af de sidste 3 år, og resultaterne er skræmmende, og må og skal indgå i det fremtidige politiske overvejelser. F.eks.  tyder meget forskning på, at skifergas er årsagen til en lang række sygdomme
Meget tyder på, at skifergasudvinding udleder så meget metan, at det overhovedet ikke er bedre end kul. Så længe skifergas er et forurenende fossile brændsel, så kommer det  absolut ikke til at være en del af den grønne omstilling. Endeligt medfører  udvinding af skifergas radioaktivt affald, men i Danmark har vi allerede rigelige problemer med at finde ud af, hvad der skal ske med det radioaktive affald vi har i forvejen fra Risøe på Sjælland.
Samlet set så virker det som om, at skifergas i Danmark er en rigtig dårlig idé. Det helt afgørende skal nu være, at vi får en Folketingsbeslutning om at skifergas ikke skal være en del af fremtidens energiforsyning – nøjagtig som man har besluttet med atomkraft. Vi vil i Danmarks Naturfredningsforening fortsætte kampen ufortrødent.

onsdag den 6. maj 2015

Skifergas – hvad ved vi egentlig?

Vi ved, at vi af hensyn til klimaforandringer skal omstille vores energiforsyning fra fossile brændsler til vedvarende energi.

Vi ved, at det fossile brændsel skifergas bliver udvundet med brug af store mængder vand, sand og en kemisk cocktail.

Vi ved, at skifergasudvinding i USA har medført forurening af grundvand og skadet menneskers sundhed.

Alligevel får vi at vide, at vi kan være ganske rolige. I Danmark har vi en restriktiv miljøregule-ring, og der bliver kun udvundet skifergas, hvis det kan gøres miljømæssigt forsvarligt – og så bliver der endda lavet Vurderinger af Virkninger på Miljøet (VVM) af sådanne projekter. Men jeg kan høre på politikernes udmeldinger, at de har misforstået noget: En VVM er ikke automatisk en sikring af natur og miljø.

Alle der arbejder med VVM, inklusiv jeg selv, ved, at en VVM ikke er en fast manual for et gi-vent projekt. I sidste uge kom det frem, at Total har søgt om tilladelse til at bruge en række stoffer, som aldrig har været en del af VVM’en – vel og mærket den VVM, som danner grundlag for, at projektet blev vurderet til at være miljømæssigt forsvarligt i udgangspunktet. Først i 11 time bliver vi i Danmarks Naturfredningsforening gjort opmærksomme på, at der er kommet en række nye stoffer i spil. Det er absolut ikke betryggende.

Og i dag, den 6. maj, kommer det så frem, at Total bruger et kemisk stof, som de ikke har tilladelse til i VVM eller supplerende tilladelser.

Det franske energiselskab Total, der står bag prøveboringer efter skifergas i Danmark, fik lavet en VVM forud for den igangværende boring i Frederikshavn i Nordjylland. Denne VVM blev stærkt kritiseret – og det med rette. Den indeholder forkerte oplysninger, og det virker besynderligt at give en tilladelse til første delprojekt, nemlig prøveboringerne, uden at forholde sig til, om projektet i dets helhed kan få negative følger for natur og miljø.

Hvis og når skifergasprojektet går over i fase to – fasen hvor Total vil lave en egentlig fracking (pumpe store mægter vand, sand og kemikalier ned gennem vores grundvand for at få under-grunden fire km nede til at revne, så skifergassen kan komme op) - så er det igen en VVM, der skal danne grundlag. Denne VVM kommer ganske vidst i høring i offentligheden, men det for-hindrer ikke, at der igen kan komme ændringer til i 11 time – ændringer der betyder, at en ny kemisk sammensætning skal pumpes ned i undergrunden.

Vi kan aldrig gardere os mod stoffer, som ikke er tilladt. Vi kan kun sætte vores lid til, at myndighederne holder et skærpet tilsyn og stiller krav om, at der skal udarbejdes en supplerende VVM, såfremt der kommer en ny kemisk cocktail ind fra højre. Men der er ingen garantier.

Der er brug for en dialog med politikerne om grænserne for VVM. Er der overhovedet tale om en brugbar Vurdering af Virkninger for Miljøet? Jeg dømmer ikke VVM ude, helt at undvære VVM er ikke attraktivt, men der er behov for forbedringer. Eksempelvis kunne man stille krav om og sikre en langt bedre sammenhæng mellem VVM redegørelser og VVM tilladelser (at for-slag og forudsætninger i VVM redegørelserne følger med over som konkrete krav og vilkår i VVM tilladelserne).

I det konkrete tilfælde i Frederikshavn kan vi være glade for, at overholdelse af VVM’en blev overvåget. Det skal være en del af fremtidens VVM’er: Grundigere overvågning af, om de krav, der stilles i VVM, rent faktisk overholdes. Eller om der er grundlag for en revurdering.

Læs også: Uventet stop af skifergasboring i Nordjylland understreger behovet for en ny VVM-undersøgelse

tirsdag den 10. marts 2015

Det er i EU, det sker

Som miljønørd vælger jeg at tro på, at det interesserer danskerne, hvor vores energi kommer fra, hvordan de ting, vi omgiver os med, er produceret, og hvad der sker med vores affald. Men det er ikke emner, der får megen plads i nyhedsstrømmen. Det skyldes blandt andet, at det, der sker på affalds- og energiområdet, sker i EU.

Det kan være op ad bakke at sælge nyhedsværdien i et EU-tiltag. Selv internt i Danmarks Naturfredningsforening kan det være en udfordring. Det er for langt væk, for abstrakt og svært at formidle, hvordan et forslag fra EU-Kommissionen konkret får betydning for vores hverdag i Danmark.

Men det er af stor betydning for vores nationale arbejde med miljø, hvad der sker i EU. Det er EU, der sætter rammerne. Se nu bare i den forgangne uge. Der kom et dugfriskt udspil til en Energiunion i EU, der blandt andet handler om at gøre EU mindre afhængig af gas fra Rusland. Imidlertid trak EU-Kommissionen i ly af dette forslag et andet tilbage. Nemlig forslaget om cirkulær økonomi, der blev forslået af den forhenværende Kommission.

”Cirkulær økonomi-pakke” 
I 2014 kom den forhenværende Kommission med et udspil til en såkaldt ”cirkulær økonomi-pakke”. Da var vi flere, der blev glade. Det var på mange måder et ambitiøst forslag, der ville ændre en række direktiver og sætte nye mål på affaldsområdet. Alt sammen gav det fornyet håb om, at den såkaldte cirkulære økonomi kunne fremmes.

Med cirkulær økonomi skal vi tænke vores forbrug og produkter ind i en cirkel: Det, vi forbruger, skal enten komme tilbage til jorden igen eller bliver til nye produkter via genanvendelse. Vi skal altså ikke bare brænde en masse af jordens ressourcer af. Genanvendelse og genbrug er et vigtigt led i en bæredygtig udvikling.

Men under påskud af at fokusere EU-Kommissionens arbejde er pakken om cirkulær økonomi udskudt. Kommissionen mener, at de kan komme med et mere ambitiøs forslag – det er selvfølgeligt muligt. Alligevel var det en god start, og der var lagt op til et nødvendigt opgør både med lossepladser og forbrænding. Et mål i cirkulærpakken var, at 70 % af vores husholdningsaffald skulle genanvendes.

Samtidig med, at pakken om cirkulær økonomi røg, røg også et forslag, der skulle forbedre luftkvaliteten for borgerne i EU. Endnu et eksempel på en nyhed, der ikke vandt indpas i nyhederne herhjemme.

Energiunion i EU
Nu vil EU kommissionen arbejde for en fælles Energiunion i EU, blandt andet for at gøre unionen mindre afhængig af gas fra Rusland. Det handler altså om forsyningssikkerhed. Og præcis som i 1970erne er det ikke sjovt at være afhængig af stater, som man til tider har et anspændte forhold til. For slet ikke at tale om, hvad det koster at importere gassen.

Ifølge Altinget risikerer EU i 2050 at bruge ca. 600 milliarder euro om året på at importere kul, olie og gas sammenlignet med knap 400 milliarder euro om året i 2014.

Ud over økonomisk sund fornuft og arbejdspladser kan spørgsmålet om forsyningssikkerhed og et indre energimarked blive løftestang for en omlægning til vedvarende energi i EU. Det er selvfølgelig positivt. Men bliver det en undskyldning for investeringer i atomkraft og fastholdelse af affaldsforbrændingsanlæg, så går vi glip af en oplagt mulighed.

Jeg håber på, at både Energiunionen og den cirkulære økonomi får lov at vinde indpas i nyhederne herhjemme i den kommende tid.

onsdag den 18. februar 2015

Det er den moderne måde at gøre det på…

Sådan lød det fra miljøministeren den 4. februar under fremlæggelsen af regeringens nye strategi, der har til formål at minimere affald - eller, som de selv siger: Forebygge mod mere affald.

Affaldsforebyggelse handler om, at alt det, vi i dag kalder affald, ikke skal blive til affald, men til nye produkter. Og så handler det også om, at reducere materialespild i produktionen. Det handler altså kort fortalt om at reducere vores træk på klodens ressourcer og fremme en bæredygtig udvikling.

Da jeg for nogle uger siden blev bekendt med affaldsforebyggelses-strategiens indhold, var det tydeligt for mig, at det var tale om endnu en af de strategier, der rummer en masse fine ord , har al gode intentioner,men ikke kommer med noget, der virkelig batter.

På pressemødet – hvor strategien blev præsenteret – spurgte vi ministeren: Hvorfor er der ikke flere håndfaste virkemidler som eksempelvis pantordninger eller producentansvar? Hendes svar var : ”Dette er den moderne måde at gøre det på”.

Ministeren stod omgivet af ildsjæle og virksomheder, , der allerede gør en indsats for affaldsminimering. Blandt andet var IKEA ogCOOP til stede til pressemødet. Når man står omringet af folk som disse, er det let at på, at virksomhederne nok skal minimere affald af egen fri vilje. Det er nemt at bilde sig selv, at alle er klar til frivilligt at gøre en forskel for bæredygtigheden. Men hvad nu, hvis ministeren havde stået der sammen med virksomheder med en markant dårligere miljøprofil? Så tror jeg, at det ville være helt tydeligt, at frivillighed alene ikke gør det alene.

Et EU-krav
At der skal være en national strategi for affaldsforebyggelse er ikke noget, regeringen selv har opfundet. Det er et krav fra EU, at alle lande skal have en sådan strategi – egentlig skulle strategien have ligget klar i december 2013. Den danske strategi er således blevet forsinket lidt over et år. Og så havde sådan en som mig, i min naivitet, nok håbet på, at når der så endelig kom en strategi, så var det også en med reelt indhold.

Essensen i planen er, at der skal dannes nogle partnerskaber, som skal komme frem til hvilke barrierer, der er for affaldsminimering – vi er altså ikke kommet længere end dertil, hvor vi skal finde barrierer. Jeg troede vi skulle finde løsninger – eller rettere finde ud, hvordan vi får de rette løsninger i spil.

Jeg vil vove den påstand, at der er nogenlunde enighed om, at noget af det, der er med til at forbygge affald, er pantordninger, producentansvar, og afgifter – ikke alt sammen lige populært eller lette løsninger, men vi skal finde ud af, hvordan vi får dem i spil.

Så der sad jeg så igen – utålmodig og urolig på stolen, og det eneste, jeg egentlig kunne gå hjem med, var en erkendelse af, at jeg nok bare ikke er til de ”moderne måder at gøre det på.” Hvis altså man definerer moderne som at vælge ikke rigtig at gøre noget og ikke pege på noget konkret. I mit hoved burde det moderne være at skabe forandring på en effektiv, bæredygtig og konkret måde.

onsdag den 5. november 2014

Kære politikere: Uvidenhed er ikke en undskyldning

Haves:
  • Viden
  • Metoder til at spare på energien
  • Vedvarende energiteknologier
Ønskes:
  • Politisk vilje til at tænke langsigtet
  • Økonomiske prioriteringer
I søndags kom FN’s klimapanel (IPCC) med deres rapport, og der var ikke meget nyt. Endnu en gang blev det understreget, at kloden er i ringe tilstand. Nu kan de bare sige det klarere.

På pressemødet lød det blandt andet:

»Hver gang, der kommer en ny rapport fra IPCC, er budskabet mere præcist og stærkere. Nu er vi kommet til et punkt, hvor nogle af undskyldningerne fra 2009 for ikke at gøre noget ikke længere gælder. Uvidenhed kan ikke længere bruges som undskyldning. Det er en fundamental forskel fra 2009,« sagde Michel Jarraud, generalsekretær i FN’s meteorologiske organisation WMO og fortsatte:

»Om 30 år fra nu kan regeringer og beslutningstagere drages til ansvar for beslutninger, der ikke bliver taget nu, fordi den nødvendige viden er her, så der er ikke længere nogen undskyldning.«

Det kan jo undre, at vi flyver til månen og udvikler avancerede teknologier til krigsførelse. Men vi løser ikke den største udfordring, vi står over for – nemlig klimaforandringerne.

”Mind the gap”
Det er som om, at den viden, vi har, og de handlinger, vi foretager, ikke korresponderer.

Der skal handles på mange niveauer – lokalt, nationalt, i EU og globalt. I Danmark går vi på mange måder foran og viser vejen. Udviklingen af grøn teknologi har givet Danmark et forspring i forhold til andre lande.

Men det er ikke nok, som jeg desværre har hør påstået i den senere tids debat. Vores ’forspring’ er gang på gang blevet brugt som argument (undskyldning) for ikke at iværksætte nye initiativer. Ligesom det har lydt, at der ikke er nogen grund til at stoppe forbrænding af kul og olie, for så er der bare nogle andre lande, der gør det.

I min lysegrønne verden er det helt åbenlyst, at vi selvfølgelig skal blive ved med at gå foran og vise vejen. For hvad er det, vi skal leve af i fremtiden? Det er ikke teknologier til afbrænding af fossile brændsler, der efterlyses på verdensmarkedet. Derimod er det vedvarende energiteknologier og energibesparende løsninger, der er penge i – også i fremtiden.

Så min bøn til jer politikere er: Lad os nu droppe statsstøtte til fossile brændsler. Vi kunne starte med at droppe idéen om, at vi også skal udvinde skifergas til fare for vores natur, miljø og klima. Det er uansvarligt over for klodens dyr og mennesker at sende nye fossile brændsler ud på verdensmarkedet.

FN’s klimapanel understreger igen i år, at jo længere tid vi udskyder den grønne omstilling, jo dyrere lærepenge. Og vi snakker ikke om konsekvenser om 100 år, men om 30. Med IPCC rapporten i hånden er der ingen undskyldning. Handling på klimaområdet er nødvendig – og om 30 år er det for sent.

onsdag den 1. oktober 2014

Hvad ser man, når man løfter blikket?

Når man interesserer sig for og arbejder med energi, klima og miljø og gerne vil holde sig opdateret, er der nok at se til. Der har været klimaforhandlinger i New York, FNs klimapanel kommer med deres store rapport over klimaets tilstand i slutningen af oktober, der er EU's meddelelse om cikulær økonomi og der er forslag til nye affalddirektiver, ny kommission osv...

Men jeg tror, at de fleste kender det der med, at man graver sig ned i det, man allerbedst kan relatere til....Derfor har jeg for en stund begravet mig i noget så nært og lokalt som kommunale affaldsplaner. Fristen for vedtagelse af de lokale planer er i dag (onsdag den 1. oktober).

Alle kommuner skal vedtage en lokal affaldsplan, hvor der fokuseres på, hvilke affaldsordninger borgerne skal have de næste 6 år. I disse planer skal det gerne fremgå, hvordan kommunen vil leve op til den nationale ressourcestrategi – og fremme genanvendelse – herunder hvordan kommunen vil nå målet om at genanvende 50% af alt husholdningsaffald inden 2022. Dette har umiddelbart ikke meget med EU at gøre...og så alligevel. Målene kommer faktisk fra EU.

I de lokale affaldsplaner bliver genanvendelse dejlig konkret – for hvilke ordninger skal der til for at fremme en høj genanvendelse, og hvad skal der til for at få en høj kvalitet i genanvendelsen? Men samtidig med, at jeg sidder og graver mig ned i, om der skal være to eller fire rum i skraldespanden – og hvilke virksomheder, der kan håndtere det sorteret affald - så kører toget i EU. Og jeg er nødt til hele tiden at hænge med på toget, for hvad der sker i EU har i høj grad også indflydelse på de kommunale affaldsplaner. Det hele handler jo om, hvordan vi reducerer vores ressourceforbrug.

Tak til den nu afgående kommission
Den nu afgående kommission nåede inden sommerferien at sende et større værk om cirkulær økonomi ud til medlemslandene. Cirkulær økonomi vil kort fortalt sige, at vi tænker produktion og forbrug på en helt ny måde, hvor alle ressourcer skal tilbage i et kredsløb.

Og jeg må sige, at jeg ved første gennemlæsning af denne meddelelse om cirkulær økonomi tænkte: "Tænk, at kommissionen kan være så fremme i skoene. Hvis de bare kommer igennem med dette, så er vi da kommet langt." I kommissionsmeddelelsen om cirkulær økonomi lyder det, at en omlægning til cirkulær økonomi vil medføre betydelige gevinster for vækst og jobskabelse og have relativt begrænsede omkostninger og samtidig vil bidrage til et bedre miljø.

Meddelelsens omdrejningspunkt er et opgør med vores 'brug-og-smid-væk-kultur'. Og især er det det første skridt til et opgør med deponering af affald, som er en stor udfordring i mange EU lande. Men det er også første skridt til et punktum for affaldsforbrænding, som vi kender det i dag. Det er nemlig helt åbenlyst, at man i en cirkulær økonomi ikke bare kan brænde ressourcerne af – de skal tilbage i kredsløbet.

Derfor er det centralt, at der i meddelelsen står, at vi kun må energiudnytte (det vil sige forbrænde) ”ikke genanvendelige materialer”. Og hvad har en sådanne EU meddelelse om cirkulær økonomi så med lokale affaldsplaner at gøre? Jo, som det er i Danmark i dag, afbrænder vi en masse genanvendelig materialer – vi er ikke på vej mod cirkulær økonomi. Se bare filmen på www.dn.dk/omaffald

Kommissionens meddelelse må betyde et opgør med en idé om, at vi brænder alt; ”forbrændingsegnet affald”, som det så smukt hedder. Det opgør kan kun blive en realitet, hvis det forplanter sig helt ned i de kommunale planer. Og lad os så blive enige om, at en masse af det, vi smider ned i de store ovne, ikke er forbrændingsegnet, og at der faktisk er en masse genanvendelige materialer i det, vi i dag brænder af.

Affaldsdirektiv lyder måske kedeligt, men...
Et af de direktiver, som EU-meddelelsen om cirkulær økonomi lægger op til at ændre, er affaldsdirektivet. Ja, det lyder måske lidt kedeligt, med der er nogle ret ambitiøse forslag til mål, som er værd at kende, og som igen kan have stor betydning for hvilke mål de kommunale planer skal leve op til.

Forestil dig, at 70 procent af affaldet i din skraldespand skal genanvendes til nye produkter i 2030 – og her snakker vi reel genanvendelse. Det giver sig selv, at det så ikke er en god ide at fedte metal og plast ind i madrester. Derfor er et andet forslag fra meddelelsen et krav om særskilt indsamling af bioaffald i 2025. Det er visionære mål, men samtidig realistiske mål. Hvis ovenstående mål bliver en realitet – og ressource-toget kører i EU - får Danmark travlt med at halse efter.

Men de danske myndigheder kan desværre roligt sætte farten ned, for alle disse gode takter fra EU, var fra den afgående kommission – og hvorvidt den nye kommission vil følge op, er ikke godt at vide. Men jeg ville ikke sætte min penge på det det. I det hele taget er den nye kommission en udfordring i sig selv – set med miljø- og klimaøjne. Væk er tilsyneladende fokus på f.eks. ressourceeffektivitet, som var en af fem prioriteter i den nuværende kommissions 2020 plan.

I disse dage er både den nye miljøkommissær samt den nye energi- og klimakommissær (ham der lige har nået at sælge sine olieaktier) til eksamen i parlamentet. Mit grønne hjerte håber på, at de ikke består eksamen, men der er vist ikke meget der tyder på det. Så…ændring af affaldsdirektivet bliver vist op ad bakke. Men alt dette må vist vente til næste blog,…

onsdag den 25. juni 2014

Hvor skal vi få el og varme fra i fremtiden?

Det er så langt fra kedeligt at være energipolitisk medarbejder i Danmarks Naturfredningsforening – og i denne tid er det især interessant.

Energistyrelsen har udarbejdet nogle længe ventede fremtidsscenarier for den danske energiforsyning i 2050 – fem scenarier, som der faktisk er en masse positivt at sige om.

Men faktisk er det mindst ligeså positivt, hvad Energistyrelsens fremtidsscenarie IKKE har med – for eksempel skifergas, hvilket ville være et helt galt spor at gå ud af. Ligeså positivt er det, at energistyrelsen heller ikke foreslår, at vi skal oplagre CO2 i undergrunden.

Og så ved jeg, at flere af jer, der læser denne blog, vil skrive til mig, at jeg snart må indse, at atomkraft er svaret på mine bønner. Til det vil jeg sige, at problemstillingen med at finde en forsvarlig metode og et egnet sted til atomaffaldet fra Risø-forsøgene, som vi allerede har i Danmark, ligger også på mit skrivebord – og så svært som det er at finde en placering til dette affald, så bliver det aldrig muligt at placer et atomkraftværk i Danmark – og heldigvis for det!

Men tilbage til de energiscenarier som Energistyrelsen nu har fremlagt. Med dem har vi nogle valg, der skal tages, ikke om vi skal have omstillet vores energisystem, men hvordan vi skal gøre det. Nu skal politikerne blive enige, om vi skal vælge vind-scenariet, biomasse-scenariet eller bio-plus-scenariet, som vil medføre en kæmpe import af biomasse fra for eksempel skovene i Østeuropa.

Men mens vi venter på, at politikerne tager stilling, så er vi allerede godt på vej i retningen af en omstilling til bio plus – for lige nu omstiller de store kraftværker deres forbrændingskapacitet, og planlægger at producere el og varme ved hjælp af store mængder importeret biomasse, så politikernes manglende beslutninger bliver faktisk en beslutning i sig selv.

Som ressourcemedarbejder i Danmarks Naturfredningsforening læser jeg Energistyrelsens fem fremtidsscenarier med stor interesse og nogle steder lige stor undren. For eksempel undrer jeg mig dybt over, at forbrænding af affald, ifølge Energistyrelsen stadig i 2025, 2035 og 2050 skal spille en væsentlig rolle i vores fjernvarmeforsyning, som man kan se på de røde søjler i Energistyrelsens graf her. (klik på billedet for at få hele tidslinjen med.)


Den forklaring jeg har fået er, at Miljøstyrelsen har en forventning om generel vækst i samfundet – og at vækst giver affald.

Men hvordan, spørger jeg så, hvordan hænger Energistyrelsens fremtidsscenarie, hvor forbrænding af affald altså fortsat er en stor del af den danske varmeforsyning, sammen med politikernes fine ord og ressourcestrategier, hvor de taler om øget genanvendelse af ressourcer, om mere affald, der skal recirkuleres og blive til nye produkter, og mindre, der skal futtes af i de danske forbrændingsovne?

Og hvordan hænger det sammen med de kommende krav fra EU om at 70 procent af ressourcerne i vores husholdningsaffald skal genanvendes i 2030?

Det svar venter vi stadig på. Umiddelbart vil jeg sige, det hænger ikke sammen, så kom nu ind i kampen, politikere.  Lad os nu få taget nogle langsigtede, bæredygtige politiske beslutninger så vejen er lagt og vi når den grønne omstilling af vores energiforsyning, som I taler så meget om.