tirsdag den 5. november 2013

Undskyld, børn …. og børnebørn

Jeg har for nylig haft den noget tvivlsomme fornøjelse at besøge et af Danmarks mest forurenede områder - Høfde 42 på Harboøre Tange ved den jyske vestkyst. Det er her, kemivirksomheden Cheminova og den danske stat i 1950- og 1960’erne dumpede en uoverskuelig mængde af utroligt farlige kemiske stoffer.
 


Her midt i de vestjyske klitter blev giften deponeret med forventning om, at havet nok ville slette alle spor. Resultatet er en ekstremt forurenet grund, som vi i dag bruger tid og penge på at rense og rydde op.

”Forurenet,”står der på skiltet.

Hvad i al verden tænkte de dog på!? Hvor dum har man lov til at være? Men så kom jeg til at tænke på, om mine børn og børnebørn om 50 år vil tænke det samme om os - for det er desværre let at finde eksempler på, hvad de næste generationer kommer til at rystet på hovedet af.

Atomkraft, for eksempel. Her er problemet ikke ”kun” ulykkerne, men også atomaffaldet. Der er stadig ingen, som har et holdbart bud på, hvad vi skal gøre, for at affaldet fra de udtjente atomkraftværker er sikkert opbevaret. Og derfor er der akut fare for, at vi tager nogle beslutninger, som kommer til at skade vores klode og efterlader kommende generationer med en kæmpe atomkraft-regning.

Og i det hele taget er det at deponere affald til vores efterkommere da en pinlig affære. Men det er også pinligt, at vi de sidste 30 år har brændt store mængder af værdifulde ressourcer af i vores kraftværker. Vi har brugt og brugt af klodens ressourcer i stedet for at genanvende dem. Undskyld på forhånd, kære børn og børnebørn, at vi efterlader jer med det problem.

Og så er der vores CO2-udledning, der globalt set bare stiger og stiger. Det skader klimaet og efterlader en lang række problemer til de næste generationer. Klimaforandringer for eksempel. Som verdenssamfund er vi nemlig ikke villige til at ændre vores forbrug eller vores transportvaner - eller bare villige til at betale det, der er nødvendigt for en bæredygtig udvikling. Og jo længere tid vi venter med at skære ned på vores CO2-udledning, jo dyrere bliver det for vores efterkommere. Så undskyld for det også.



Vores energiforbrug er i det hele taget styret af vores behov for her og nu at finde billige løsninger. Vi er ikke villige til at tage de store beslutninger, som er nødvendige for at løse problemet på langt sigt. Globalt set er vi i gang med at tisse i bukserne for at holde varmen.

De danske kraftværker vil gerne sikre vores varmeforsyning med biomasse. Det handler i vid udstrækning om at brænde træpiller af - og med den hast, det foregår lige nu, er der fare for, at vi om 50 år ser nogle katastrofale konsekvenser: Skov, der er fældet, og intensiv dyrkning af træ til at dække vores energiforbrug. 

Prisen for den strategi betales af skovenes vilde dyr og planter, som ikke kan klare sig i intensiv produktionsskov. Og af vores børn og børnebørn, naturligvis, som må se gamle naturfilm for at forstå, hvor rige de store, europæiske skove engang var på vilde arter.

Når vi ikke har travlt med at fælde skove, søger vi efter nye energikilder. Nogle af dem er heldigvis vedvarende som sol, vind og jordvarme, men underligt nok leder vi også med lys og lygte efter endnu en fossil energikilde, nemlig skifergas, selvom det er politisk bestemt, at Danmark skal være fri af fossil energi i 2035.

Her er vi i gang med jagten på en gas, som ligger flere kilometer under jordens overflade,og for at få gassen op, skal man pumpe kemikalier ned i et rør i undergrunden – med alle de risici, det medfører. For eksempel risikoen for at forurene vores grundvand. Og undskyld, børn og børnebørn, for de problemer, det må give jer om en generation eller to. Set fra de vestjyske klitter, hvor fortidens synder er tydeligt markeret med skiltet ”Forurenet,” stod jeg og undrede mig. Hvad er der blevet af forsigtighedsprincippet?

Vi er på vej mod en fossilfri energiforsyning, som skal løse problemerne med CO2- udledning og klimaforandringer. Hvorfor skal vi så den uhensigtsmæssige vej igennem afbrænding af træpiller fra verdens skove og kemikalietung skifergas-produktion?  Er det bare fordi, det er det billigste lige nu og her - selvom det betyder, at vi efterlader den virkelige energiregning til vores børn og børnebørn? Den regning vil jeg også gerne undskylde for.

Alt i alt er der nok overhængende chance for, at vores børn og børnebørn kommer til at stå og ryste på hovedet, ligesom jeg gjorde, og sige: Hvad i alverden tænkte de dog på? Hvor dumme har man lov til at være?

Så derfor, kære børn og børnebørn… endnu en gang undskyld. Undskyld på forhånd!