fredag den 13. december 2013

Shit – der forsvandt min miljørigtige jul!

Så skete det alligevel. Jeg faldt i jule-forbrugsfesten. Jeg modstod ikke ønsket fra min 6-årige dreng, der gerne ville have en fin, lysende snemand med hjem til nisselandskabet – den var jo på tilbud til bare 15 kr.  Og hvad sker der så kort tid efter? Jeg graver lidt i hvor meget affald, vi producer i denne juletid, og finder ud af at affaldsselskabet Affald Plus på Sydsjælland har undersøgt miljøprofilen for lige netop denne lille, uskyldigt lysende snemand.

Sølle 111 gram vejer han, men det sjællandske affaldsselskab har regnet sig frem til, at min lille snemand af plast i løbet af sin tilblivelse i Kina er skyld i, at der er blevet produceret ikke mindre end 1,1 kg affald. Oven i det kommer energiforbruget til selve produktionen og til transporten til den modsatte side af jordkloden. Det kunne jeg jo have sagt mig selv!

Uh, det er ikke altid er let at tage hensyn til miljøet. Og slet ikke til jul, men jeg må tilstå at denne snemand er fuldstændig unødvendig – øv.

Men så må strategien være at råde bod på dette fejlkøb på andre måder. Jeg lover hermed mig selv og alle jer andre, at når denne snemand er færdig med at virke, så bliver den selvfølgelig ikke bare smidt i skraldespanden under køkkenvasken, men leveret i kassen med ”småt elektronik” på min lokale genbrugsplads. Så sørger jeg i det mindste for, at den ikke kommer i den store ovn på Vestforbrændingen, hvor den bare ville bidrage til de mange tons slagger, de hvert år producer, fuld af metaller og andre værdifulde ressourcer.

Heldigvis er der ting, jeg kan gøre, for at bringe min miljørigtige jul tilbage på sporet.

Lyskæden, der så fint pynter ved indgangen, er nu med LED-lys, og jeg er klar med genopladelige batterier til årets elektroniske gaver. På den måde er jeg med til at skåne miljøet for produktionen og behandlingen af en masse engangsbatterier, som vores husstand ellers ville bruge.

Madspild plejer ikke at være et problem, for hos os er vi stor fan af den model, der hedder ”kig i køleskabet – find en rest - og varm den op.”

Rum til forbedring

Hvad angår pakkekalenderen er der stadig rum for forbedring, men i det mindste er der skåret ned på antallet af små ubrugelige dimser, og de små poser, som kalendergaverne ligger i, er genbrug fra sidste år og skal også bruges igen til næste år. Og selvom der stadig er lidt tid til juleaften, kan jeg godt allerede nu afsløre, at der i år er indtil flere familiemedlemmer, der får en oplevelse i gave i stedet for flere ting til at fylde hylderne.

De to ænder, som vi skal spise juleaften, er økologiske, så vi kan sætte tænderne i dem i tryg forvisning om, at de har levet et godt andeliv og spist foder uden sprøjtegift, som belaster naturen og vandmiljøet. Og al den øvrige julemad er også - så vidt muligt - af økologiske råvarer, og det giver god samvittighed.

 At juletræet nok heller ikke i år bliver økologisk er selvfølgelig trist – men jeg sætter en ære i hvert eneste år at spørge efter økologiske juletræer, der hvor vi fælder vores træ. På den måde viser jeg, at der er en efterspørgsel efter økologiske juletræer.

Så alt i alt sider jeg tilbage med en fornemmelse af, at den miljørigtige jul - trods enkelte smuttere - alligevel er nogenlunde i hus. Og klar til nytåret er jeg også – kassen med nytårshatte, parykker og briller fra sidste år står allerede klar.

God jul og godt nytår til alle.