Kære politikere: Uvidenhed er ikke en undskyldning

Haves:

• Viden
• Metoder til at spare på energien
• Vedvarende energiteknologier

Ønskes:

• Politisk vilje til at tænke langsigtet
• Økonomiske prioriteringer

I søndags kom FN’s klimapanel (IPCC) med deres rapport, og der var ikke meget nyt. Endnu en gang blev det understreget, at kloden er i ringe tilstand. Nu kan de bare sige det klarere.

På pressemødet lød det blandt andet:

»Hver gang, der kommer en ny rapport fra IPCC, er budskabet mere præcist og stærkere. Nu er vi kommet til et punkt, hvor nogle af undskyldningerne fra 2009 for ikke at gøre noget ikke længere gælder. Uvidenhed kan ikke længere bruges som undskyldning. Det er en fundamental forskel fra 2009,« sagde Michel Jarraud, generalsekretær i FN’s meteorologiske organisation WMO og fortsatte:

»Om 30 år fra nu kan regeringer og beslutningstagere drages til ansvar for beslutninger, der ikke bliver taget nu, fordi den nødvendige viden er her, så der er ikke længere nogen undskyldning.«

Det kan jo undre, at vi flyver til månen og udvikler avancerede teknologier til krigsførelse. Men vi løser ikke den største udfordring, vi står over for – nemlig klimaforandringerne.

”Mind the gap”
Det er som om, at den viden, vi har, og de handlinger, vi foretager, ikke korresponderer.

Der skal handles på mange niveauer – lokalt, nationalt, i EU og globalt. I Danmark går vi på mange måder foran og viser vejen. Udviklingen af grøn teknologi har givet Danmark et forspring i forhold til andre lande.

Men det er ikke nok, som jeg desværre har hør påstået i den senere tids debat. Vores ’forspring’ er gang på gang blevet brugt som argument (undskyldning) for ikke at iværksætte nye initiativer. Ligesom det har lydt, at der ikke er nogen grund til at stoppe forbrænding af kul og olie, for så er der bare nogle andre lande, der gør det.

I min lysegrønne verden er det helt åbenlyst, at vi selvfølgelig skal blive ved med at gå foran og vise vejen. For hvad er det, vi skal leve af i fremtiden? Det er ikke teknologier til afbrænding af fossile brændsler, der efterlyses på verdensmarkedet. Derimod er det vedvarende energiteknologier og energibesparende løsninger, der er penge i – også i fremtiden.

Så min bøn til jer politikere er: Lad os nu droppe statsstøtte til fossile brændsler. Vi kunne starte med at droppe idéen om, at vi også skal udvinde skifergas til fare for vores natur, miljø og klima. Det er uansvarligt over for klodens dyr og mennesker at sende nye fossile brændsler ud på verdensmarkedet.

FN’s klimapanel understreger igen i år, at jo længere tid vi udskyder den grønne omstilling, jo dyrere lærepenge. Og vi snakker ikke om konsekvenser om 100 år, men om 30. Med IPCC rapporten i hånden er der ingen undskyldning. Handling på klimaområdet er nødvendig – og om 30 år er det for sent.

Hvad ser man, når man løfter blikket?

Når man interesserer sig for og arbejder med energi, klima og miljø og gerne vil holde sig opdateret, er der nok at se til. Der har været klimaforhandlinger i New York, FNs klimapanel kommer med deres store rapport over klimaets tilstand i slutningen af oktober, der er EU's meddelelse om cikulær økonomi og der er forslag til nye affalddirektiver, ny kommission osv...

Men jeg tror, at de fleste kender det der med, at man graver sig ned i det, man allerbedst kan relatere til....Derfor har jeg for en stund begravet mig i noget så nært og lokalt som kommunale affaldsplaner. Fristen for vedtagelse af de lokale planer er i dag (onsdag den 1. oktober).

Alle kommuner skal vedtage en lokal affaldsplan, hvor der fokuseres på, hvilke affaldsordninger borgerne skal have de næste 6 år. I disse planer skal det gerne fremgå, hvordan kommunen vil leve op til den nationale ressourcestrategi – og fremme genanvendelse – herunder hvordan kommunen vil nå målet om at genanvende 50% af alt husholdningsaffald inden 2022. Dette har umiddelbart ikke meget med EU at gøre...og så alligevel. Målene kommer faktisk fra EU.

I de lokale affaldsplaner bliver genanvendelse dejlig konkret – for hvilke ordninger skal der til for at fremme en høj genanvendelse, og hvad skal der til for at få en høj kvalitet i genanvendelsen? Men samtidig med, at jeg sidder og graver mig ned i, om der skal være to eller fire rum i skraldespanden – og hvilke virksomheder, der kan håndtere det sorteret affald - så kører toget i EU. Og jeg er nødt til hele tiden at hænge med på toget, for hvad der sker i EU har i høj grad også indflydelse på de kommunale affaldsplaner. Det hele handler jo om, hvordan vi reducerer vores ressourceforbrug.

Tak til den nu afgående kommission
Den nu afgående kommission nåede inden sommerferien at sende et større værk om cirkulær økonomi ud til medlemslandene. Cirkulær økonomi vil kort fortalt sige, at vi tænker produktion og forbrug på en helt ny måde, hvor alle ressourcer skal tilbage i et kredsløb.

Og jeg må sige, at jeg ved første gennemlæsning af denne meddelelse om cirkulær økonomi tænkte: "Tænk, at kommissionen kan være så fremme i skoene. Hvis de bare kommer igennem med dette, så er vi da kommet langt." I kommissionsmeddelelsen om cirkulær økonomi lyder det, at en omlægning til cirkulær økonomi vil medføre betydelige gevinster for vækst og jobskabelse og have relativt begrænsede omkostninger og samtidig vil bidrage til et bedre miljø.

Meddelelsens omdrejningspunkt er et opgør med vores 'brug-og-smid-væk-kultur'. Og især er det det første skridt til et opgør med deponering af affald, som er en stor udfordring i mange EU lande. Men det er også første skridt til et punktum for affaldsforbrænding, som vi kender det i dag. Det er nemlig helt åbenlyst, at man i en cirkulær økonomi ikke bare kan brænde ressourcerne af – de skal tilbage i kredsløbet.

Derfor er det centralt, at der i meddelelsen står, at vi kun må energiudnytte (det vil sige forbrænde) ”ikke genanvendelige materialer”. Og hvad har en sådanne EU meddelelse om cirkulær økonomi så med lokale affaldsplaner at gøre? Jo, som det er i Danmark i dag, afbrænder vi en masse genanvendelig materialer – vi er ikke på vej mod cirkulær økonomi. Se bare filmen på www.dn.dk/omaffald

Kommissionens meddelelse må betyde et opgør med en idé om, at vi brænder alt; ”forbrændingsegnet affald”, som det så smukt hedder. Det opgør kan kun blive en realitet, hvis det forplanter sig helt ned i de kommunale planer. Og lad os så blive enige om, at en masse af det, vi smider ned i de store ovne, ikke er forbrændingsegnet, og at der faktisk er en masse genanvendelige materialer i det, vi i dag brænder af.

Affaldsdirektiv lyder måske kedeligt, men...
Et af de direktiver, som EU-meddelelsen om cirkulær økonomi lægger op til at ændre, er affaldsdirektivet. Ja, det lyder måske lidt kedeligt, med der er nogle ret ambitiøse forslag til mål, som er værd at kende, og som igen kan have stor betydning for hvilke mål de kommunale planer skal leve op til.

Forestil dig, at 70 procent af affaldet i din skraldespand skal genanvendes til nye produkter i 2030 – og her snakker vi reel genanvendelse. Det giver sig selv, at det så ikke er en god ide at fedte metal og plast ind i madrester. Derfor er et andet forslag fra meddelelsen et krav om særskilt indsamling af bioaffald i 2025. Det er visionære mål, men samtidig realistiske mål. Hvis ovenstående mål bliver en realitet – og ressource-toget kører i EU - får Danmark travlt med at halse efter.

Men de danske myndigheder kan desværre roligt sætte farten ned, for alle disse gode takter fra EU, var fra den afgående kommission – og hvorvidt den nye kommission vil følge op, er ikke godt at vide. Men jeg ville ikke sætte min penge på det det. I det hele taget er den nye kommission en udfordring i sig selv – set med miljø- og klimaøjne. Væk er tilsyneladende fokus på f.eks. ressourceeffektivitet, som var en af fem prioriteter i den nuværende kommissions 2020 plan.

I disse dage er både den nye miljøkommissær samt den nye energi- og klimakommissær (ham der lige har nået at sælge sine olieaktier) til eksamen i parlamentet. Mit grønne hjerte håber på, at de ikke består eksamen, men der er vist ikke meget der tyder på det. Så…ændring af affaldsdirektivet bliver vist op ad bakke. Men alt dette må vist vente til næste blog,…

Hvor skal vi få el og varme fra i fremtiden?

Det er så langt fra kedeligt at være energipolitisk medarbejder i Danmarks Naturfredningsforening – og i denne tid er det især interessant.

Energistyrelsen har udarbejdet nogle længe ventede fremtidsscenarier for den danske energiforsyning i 2050 – fem scenarier, som der faktisk er en masse positivt at sige om.

Men faktisk er det mindst ligeså positivt, hvad Energistyrelsens fremtidsscenarie IKKE har med – for eksempel skifergas, hvilket ville være et helt galt spor at gå ud af. Ligeså positivt er det, at energistyrelsen heller ikke foreslår, at vi skal oplagre CO2 i undergrunden.

Og så ved jeg, at flere af jer, der læser denne blog, vil skrive til mig, at jeg snart må indse, at atomkraft er svaret på mine bønner. Til det vil jeg sige, at problemstillingen med at finde en forsvarlig metode og et egnet sted til atomaffaldet fra Risø-forsøgene, som vi allerede har i Danmark, ligger også på mit skrivebord – og så svært som det er at finde en placering til dette affald, så bliver det aldrig muligt at placer et atomkraftværk i Danmark – og heldigvis for det!

Men tilbage til de energiscenarier som Energistyrelsen nu har fremlagt. Med dem har vi nogle valg, der skal tages, ikke om vi skal have omstillet vores energisystem, men hvordan vi skal gøre det. Nu skal politikerne blive enige, om vi skal vælge vind-scenariet, biomasse-scenariet eller bio-plus-scenariet, som vil medføre en kæmpe import af biomasse fra for eksempel skovene i Østeuropa.

Men mens vi venter på, at politikerne tager stilling, så er vi allerede godt på vej i retningen af en omstilling til bio plus – for lige nu omstiller de store kraftværker deres forbrændingskapacitet, og planlægger at producere el og varme ved hjælp af store mængder importeret biomasse, så politikernes manglende beslutninger bliver faktisk en beslutning i sig selv.

Som ressourcemedarbejder i Danmarks Naturfredningsforening læser jeg Energistyrelsens fem fremtidsscenarier med stor interesse og nogle steder lige stor undren. For eksempel undrer jeg mig dybt over, at forbrænding af affald, ifølge Energistyrelsen stadig i 2025, 2035 og 2050 skal spille en væsentlig rolle i vores fjernvarmeforsyning, som man kan se på de røde søjler i Energistyrelsens graf her. (klik på billedet for at få hele tidslinjen med.)

Den forklaring jeg har fået er, at Miljøstyrelsen har en forventning om generel vækst i samfundet – og at vækst giver affald.

Men hvordan, spørger jeg så, hvordan hænger Energistyrelsens fremtidsscenarie, hvor forbrænding af affald altså fortsat er en stor del af den danske varmeforsyning, sammen med politikernes fine ord og ressourcestrategier, hvor de taler om øget genanvendelse af ressourcer, om mere affald, der skal recirkuleres og blive til nye produkter, og mindre, der skal futtes af i de danske forbrændingsovne?

Og hvordan hænger det sammen med de kommende krav fra EU om at 70 procent af ressourcerne i vores husholdningsaffald skal genanvendes i 2030?

Det svar venter vi stadig på. Umiddelbart vil jeg sige, det hænger ikke sammen, så kom nu ind i kampen, politikere.  Lad os nu få taget nogle langsigtede, bæredygtige politiske beslutninger så vejen er lagt og vi når den grønne omstilling af vores energiforsyning, som I taler så meget om.

Jeg vil have bilfri søndag tilbage

Selv er jeg  for ung til at huske de bilfri søndage i 1973, men jeg kan godt blive misundelig på jer, der oplevede denne tid.

For at være helt ærlig så kunne det være interessant at få de bilfri søndage tilbage – bare i en periode – for 1970`ernes oliekrise satte fokus på vores energiforsyning, den betød at Danmark fravalgte atomkraft og i stedet satte og turbo på udviklingen af sol og vindenergi.

Så måske er en rask lille energikrise lige præcis, hvad vi behøver, for at komme videre med energibesparelser og mere vedvarende energiforsyning.

EU-støttet kul, olie og atomkraft
Vedvarende energi får ofte skyld for at modtage overdreven statsstøtte. De færreste ved, at EU også støtter produktion af både atom- og fossil energi, som medfører enorme miljøproblemer og skader både klimaet og menneskers sundhed.

I 2011 støttede EU produktion af fossil brændsel med omkring 26 milliarder euro, atomkraft fik 35 milliarder euro, og vedvarende energi fik 30 milliarder, viser tal fra EU-kommissionen

Med det in mente er det på tide, at vi for alvor sætter spørgsmålstegn ved hvad det egentlig er for en energiforsyning, vil have for vores EU-kroner. Energi er en vare der bliver købt og solgt på tværs af grænser, men det betyder jo ikke så meget, så længe Danmark var selvforsynende med energi.

For nylig er billedet vendt og nu er Danmark ikke længere selvforsynende med energi. Efter i mange år at have hentet nok olie og naturgas op fra Nordsøen til at dække vores eget forbrug, må vi nu importere strøm, og det gør os både som borgere og som samfund mere følsomme for storpolitiske magtspil, krige og konflikter.

Rusland og gas-hanerne
Energi er storpolitik, og endnu værre ser det ud, hvis vi tager EU-brillerne på. Hele 60 procent af energien i EU bliver importeret fra de omkringliggende lande – heraf kommer en tredjedel af den importerede energi fra Rusland. Det er jo meget fint, så længe der er fred og fordragelighed østpå, men hvad nu hvis Rusland lukker for gas-hanerne eller sætter prisen op?

Energiforsyningen er helt central for vores samfund, og det er afgørende, at vi fokuser på en langsigtet omstilling og ikke som nu kører i zigzag kurs som en bilist med en promille langt over det tilladte, hvor politikerne det ene øjeblik siger, at Danmark skal være fri af fossil brændsel og det næste øjeblik giver udenlandske firmaer tilladelse til at søge efter en ny fossil energitype, nemlig skifergas, i den danske undergrund.

Det jo ikke er for sjov, at vi skal væk fra olie, kul og naturgas. Det er en nødvendighed, hvis vi skal holde klodens temperatur-stigning under de kritiske to grader.

Og det er heller ikke fordi, vi er ved at løbe tør – lige som vi heller ikke kom ud af stenalderen, fordi der ikke var flere sten.  Det er fordi, vi er blevet klogere i dag og ved, at fossil brændsel skader miljø, sundhed og klima.

Derfor skal vi ikke bruge vores tid og penge på at søge efter skifergas.

Næ, giv mig bilfri søndage tilbage, lad os sammen fokusere på energibesparelser og en omstilling til grøn energi, der ikke låser os fast i forkerte energi-løsninger flere generationer ud i fremtiden.