Det er i EU, det sker

Som miljønørd vælger jeg at tro på, at det interesserer danskerne, hvor vores energi kommer fra, hvordan de ting, vi omgiver os med, er produceret, og hvad der sker med vores affald. Men det er ikke emner, der får megen plads i nyhedsstrømmen. Det skyldes blandt andet, at det, der sker på affalds- og energiområdet, sker i EU.

Det kan være op ad bakke at sælge nyhedsværdien i et EU-tiltag. Selv internt i Danmarks Naturfredningsforening kan det være en udfordring. Det er for langt væk, for abstrakt og svært at formidle, hvordan et forslag fra EU-Kommissionen konkret får betydning for vores hverdag i Danmark.

Men det er af stor betydning for vores nationale arbejde med miljø, hvad der sker i EU. Det er EU, der sætter rammerne. Se nu bare i den forgangne uge. Der kom et dugfriskt udspil til en Energiunion i EU, der blandt andet handler om at gøre EU mindre afhængig af gas fra Rusland. Imidlertid trak EU-Kommissionen i ly af dette forslag et andet tilbage. Nemlig forslaget om cirkulær økonomi, der blev forslået af den forhenværende Kommission.

”Cirkulær økonomi-pakke” 
I 2014 kom den forhenværende Kommission med et udspil til en såkaldt ”cirkulær økonomi-pakke”. Da var vi flere, der blev glade. Det var på mange måder et ambitiøst forslag, der ville ændre en række direktiver og sætte nye mål på affaldsområdet. Alt sammen gav det fornyet håb om, at den såkaldte cirkulære økonomi kunne fremmes.

Med cirkulær økonomi skal vi tænke vores forbrug og produkter ind i en cirkel: Det, vi forbruger, skal enten komme tilbage til jorden igen eller bliver til nye produkter via genanvendelse. Vi skal altså ikke bare brænde en masse af jordens ressourcer af. Genanvendelse og genbrug er et vigtigt led i en bæredygtig udvikling.

Men under påskud af at fokusere EU-Kommissionens arbejde er pakken om cirkulær økonomi udskudt. Kommissionen mener, at de kan komme med et mere ambitiøs forslag – det er selvfølgeligt muligt. Alligevel var det en god start, og der var lagt op til et nødvendigt opgør både med lossepladser og forbrænding. Et mål i cirkulærpakken var, at 70 % af vores husholdningsaffald skulle genanvendes.

Samtidig med, at pakken om cirkulær økonomi røg, røg også et forslag, der skulle forbedre luftkvaliteten for borgerne i EU. Endnu et eksempel på en nyhed, der ikke vandt indpas i nyhederne herhjemme.

Energiunion i EU
Nu vil EU kommissionen arbejde for en fælles Energiunion i EU, blandt andet for at gøre unionen mindre afhængig af gas fra Rusland. Det handler altså om forsyningssikkerhed. Og præcis som i 1970erne er det ikke sjovt at være afhængig af stater, som man til tider har et anspændte forhold til. For slet ikke at tale om, hvad det koster at importere gassen.

Ifølge Altinget risikerer EU i 2050 at bruge ca. 600 milliarder euro om året på at importere kul, olie og gas sammenlignet med knap 400 milliarder euro om året i 2014.

Ud over økonomisk sund fornuft og arbejdspladser kan spørgsmålet om forsyningssikkerhed og et indre energimarked blive løftestang for en omlægning til vedvarende energi i EU. Det er selvfølgelig positivt. Men bliver det en undskyldning for investeringer i atomkraft og fastholdelse af affaldsforbrændingsanlæg, så går vi glip af en oplagt mulighed.

Jeg håber på, at både Energiunionen og den cirkulære økonomi får lov at vinde indpas i nyhederne herhjemme i den kommende tid.