Mandag
aften kom nyheden om, at franske Total stopper deres prøveboring efter
skifergas i Nordjylland. Danmarks Naturfredningsforening har kæmpet
indædt imod udvindingen
af skifergas. Derfor kom det som en meget glædelig nyhed, at udvindingen
af skifergas er stoppet – for nu.
Total
har stadig licens til at bore frem til 2016, og virksomheden vil ifølge
de seneste udmedlingen træffe en beslutning om fremtiden i Danmark
inden for to til tre
måneder.
Derudover er det stadig et åbent spørgsmål, om andre virksomheder skal have licens til at bore i Danmark? Der er jo skiferlag flere steder
i landet. Bliver Silkeborg eller Norddjurs de næste, der skal lægge grund til et firma, der vil prøve lykken?
Selvom Totals skifergasstop er en sejr lige nu, så er det altså ikke sikkert, at skifergas er fortid i Danmark.
Blind tillid til Total
Heldigvis
har mange lokalt – og ikke mindst de lokal afdelinger af Danmarks
Naturfredningsforening – kæmpet en brav kamp mod skifergasudvinding.
I
Danmarks Naturfredningsforening undrer vi os over, at politikerne i høj
grad har haft tillid til én enkelt virksomhed - som jo viste sig at
bruge kemiske stoffer,
som de ikke havde tilladelse til – frem for at lytte til borgerne og
videnskaben.
Ny forskning
Det er samtidig tankevækkende, at regeringen kun vil udvinde skifergas, hvis det er miljømæssigt forsvarligt. Men vi har aldrig fået afklaret
hvad de mener med miljømæssigt forsvarligt? Resultaterne af forskning fra USA er først kommet i løbet af de sidste 3 år, og resultaterne er skræmmende, og må og skal indgå i det fremtidige politiske overvejelser.
F.eks. tyder meget forskning på, at skifergas er årsagen til en lang række sygdomme
Meget tyder på, at skifergasudvinding udleder så meget metan, at det overhovedet ikke er bedre end kul. Så længe skifergas er et forurenende
fossile brændsel, så kommer det absolut ikke til at være en del af den grønne omstilling. Endeligt medfører udvinding
af skifergas radioaktivt affald, men i Danmark har vi allerede
rigelige problemer med at finde ud af, hvad der skal ske med det
radioaktive affald vi har i forvejen fra Risøe på Sjælland.
Samlet
set så virker det som om, at skifergas i Danmark er en rigtig dårlig
idé. Det helt afgørende skal nu være, at vi får en Folketingsbeslutning
om at skifergas
ikke skal være en del af fremtidens energiforsyning – nøjagtig som man
har besluttet med atomkraft. Vi vil i Danmarks Naturfredningsforening
fortsætte kampen ufortrødent.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar