fredag den 1. februar 2013

Hvad sker der for el-bilen?

De fleste på min alder kan huske dengang, el-bilen blev introduceret i Danmark i form af en ellert. Det var tilbage i midt firserne, og jeg husker specielt et indslag i TV-avisen, hvor en mærkelig lille bil skulle vises frem, desværre havde bilen lidt startvanskeligheder netop den dag. Jeg husker ikke, om bilen i indslaget rent faktisk kom ud at køre, men indslaget står tydeligt i min erindring, og jeg tænker om det måske er kendetegnende for udviklingen og introduktionen af el-biler generelt.

Selvom jeg nødigt vil indrømme det, så er det ved at være rigtig mange år siden, vi så el-bilen første gang. Dengang forstod jeg ikke rigtig den store sammenhæng til det omkringliggende samfund og syntes det var en grim lille bil, hvor min forholdsvis lange familie ville få svært ved at være i.
Meget er heldigvis sket siden da, og nye el-biler har ramt marked. El-bilerne er ikke længere små grimme biler, hvor ingen dansker over 180 kan have sine stænger. EL-biler i dag er flotte biler med lækker brugervenlighed, hurtig acceleration og gode køreegenskaber. Men det på trods lader den store el-bils revolution vente på sig.

Der er postet penge i udrulning af el-biler til det danske marked. DONG har kastet mange penge efter Betterplace, regeringen har givet bilerne afgiftsfritagelse.  Og senest er der lavet en pulje på 70 mio. til fremme af energieffektive køretøjer. Infrastruktur og ladestandere er ved at være på plads i hele landet – men stadig er der ikke meget salg i el-bilerne.

Alfa-hannernes behov
En lille lumsk tanke har sat sig i mit hoved; Er vi rendt ind i alfa-hannernes behov for en stor bil med meget lyd og mulighed for at imponere damerne? Er det der hunden ligger begravet? Måske er alfa-hannernes betydning overdrevet, men buttom-line er, at jeg efterhånden er overbevist om, at el-bilernes manglende succes har psykologisk karakter. Folk tror simpelthen ikke nok på disse biler, og skrækken for at løbe tør for batteri overskygger det faktum, at over 80 procent af dem, der kører i bil, sagtens kan klare deres daglige forbrug med en el-bil uden behov for opladning undervejs.

Den årlige tur til farmor i Nordjylland behøver heller ikke sætte stopper for el-bilen. Der findes løsninger, og det handler ikke om ’send flere penge’ - men om, at man får etableret en god ordning, hvor el-bilen nemt og hurtigt kan byttes ud med en benzinbil, når turen kræver det.

Hele denne problematik om el-biler får mig igen at tænke tilbage i tiden på dengang CD’er blev introduceret på marked. Det var rigtig mange skeptikere, der ikke syntes at musik kunne være digital. Skepsissen er dog forsvundet i dag, og få på min alder er gået gennem livet uden at eje en CD – lad os håbe det går den samme vej med el-bilerne.

Og noget tyder på det, for da den nye Tesla S elbil blev introduceret i Bredgade for nylig  var det intet latterligt eller pinligt over det – det lignede nærmere en præsentation af Mercedes’ topserie, og den startede da den skulle

30 kommentarer:

  1. Jeg er da ked af og "breake" en gammel nyhed for dig: El-bilen er allerede død igen igen.

    Alle de store aktører i markedet har jo trukket stikket og vil ikke kaste flere penge efter el-bilerne. (bilproducenterne-DONG osv.)

    Jeg er ked af at vi om få år ender op med de nyligt opførte batteri-skiftestationer fra Betterplace som tomme monumenter på en fejlslagen strategi.

    El kan bruges fornuftigt rigtig mange steder bare ikke i biler...

    SvarSlet
  2. Mon dog?

    Når nødvendigheden presser sig på, skal der nok udfælde sig nogle løsninger op oplagring af energi, som er det centrale problem for elbilerne.
    Så lad os diskutere problemerne med oplagring af energi til en begyndelse.

    Men det er da muligt at vi må ofre en smule af vores indivuduelle (bevægelsesfrihed til gavn for natur og miljø.

    Men den tankegang burde vel ikke være fremmed i DN-sammenhænge.

    SvarSlet
  3. I min introduktion af soldrevne både er jeg stødt på lidt af den alfa-han-problematik, du omtaler. Det er ikke alle, der finder lydløs, forureningsfri sejlads ønskværdig.
    Så på det felt konstaterer jeg også en stor træghed i omstillingen og nytænkningen. Lad os håbe, at det er nogle hurdler, der skal overvindes - og så sker der noget

    SvarSlet
  4. Jeg synes denne inddragelse af kønspolitik er pjattet og useriøs og uværdig i denne sammenhæng, og er at gøre sagen i bjørnetjeneste.

    De der alfaer optræder i øvrigt i begge køn, hvis vi taler om politisk korrekt mainstream.

    Hvis man bor i forstæderne kan man sagtens bruge elbilen til transport til og fra arbejde i centrum, hvis man ikke skal bruge den til andet.

    Hvis jeg tænker på min egen situation, hvor jeg er nødt til at bruge bil til mit arbejde, hvor jeg køre ud som biolog og konsulent til det meste af Sjælland og Fyn, så er det stadig en dum situation, hvis jeg går i stå midt ude i det sjællandske landbrugsland, fordi batteriet er fladt.

    Det giver meget fornuft at tænke i baner af hybridbiler i en ret lang overgangsperiode indtil vi er blevet tilstrækkeligt dygtige til at oplagre energi og lave langtlevende batterier.

    SvarSlet
  5. til JP, hvis alle havde den instilling du har kom vi jo ikke nogen steder, og udviklingen ville gå i stå. Der er så mange eksempler på hvordan EL-bilen kunne være blevet til noget, men hvor folk som dig er så indsnærveret i sit syn at man heller vil følge hvad lobyisterne fra olie firmaerne siger man skal gøre. Jeg syntes du skulle tage og se filmen: "who killed the electric car" og dens efterfølger: Revenge of the Electric Car. Jeg tror ikke at lobyisterne kan blive ved med at tryne el-bilen ned.

    SvarSlet
    Svar
    1. Indsnævret? Det kan du selv være.

      Det er jo super og bruge El til energirigtig varme og øvrig husholdning i hjemmet. Ligeledes kunne man jo passende bruge El til at transportere en masse gods på jernbane. Det er jo ret groteskt at samtlige regeringer siden midt i 70erne fuldstændig har syltet al udbygning og modernisering af jernbanenettet (ja ok vi har jo "fået" IC4 tog)

      Når så talen falder på El-biler snakker man om en Tesla-bil? Såvidt jeg har forstået er det en bil der koster et sted imellem 600.000 og 1.000.000 kr. Ærlig talt så bliver det da lidt elitært og indsnævret.....

      Slet
  6. En stor udforing for elbilen - er at bilindustrien ikke tjener nær så mange penge. El-biler har ikke samme behov for reperation. Se evt filmen "WHO killed The Electric car" - søg på Google.
    Der er godt nyt både USA og Kina - I Shanghai skal der ikke længere betales afgift på elbiler - kilde chinadaily 24 jan 2013, Steven Chu har lige annonceret at elbiler skal kunne genoplades på virksomheder kilde: Www.energy.gov 29. Jan 2013.
    Elbiler is here to stay -

    SvarSlet
  7. Janne har ret. Psykologien betyder meget. En "rigtig mand" af den gammeldags type skal ikke have en elbil, for han kan ikke imponere hverken pigerne, gutterne eller de andre trafikanter med en lydløs bil.
    Hør bare hvordan en topmoderne Ferrari eller Porsche har masser af lyd.
    Kun den sidste nye type rigtige mænd hviler i sig selv og behøver ikke den form for anerkendelse. De tør gå foran. Men der er ikke mange af dem.
    Der er dog håb forude. Løsningen er, at der udvikles nogle elbiler, som er bedre og hurtigere end de almindelig biler.
    Tesla Model S, som er på vej, er en femdørs bil, der både i størrelse og ydelse minder om en stor Audi A7 og kan køre fra en BMW M5 (4 dørs sportsbil)
    http://www.youtube.com/watch?v=yD_qt7FGe4U
    Det bliver en elbil, som alle gerne vil have, som færre har råd til.
    Kunsten er så at lave nogle elbiler, der er lidt mindre, som vi alle kan spare sammen til. På samme måde som Audi laver store topmodeller som A8 og A7, men volumenmodellerne er A3 og A4.
    Det næste er så, at de kendte kører i elbiler, så følger andre også med.
    Faktisk var det fint i New York at køre i elbil tilbage i 1910'erne. Specielt damerne kunne lide bilerne, da de ikke skulle startes med håndsving. Men mændende fandt benzinbilen mere maskulin. Så blev selvstarteren opfundet og Henry Ford gik i gang med at lave billig samlebåndsproduktion af Ford T. Det betød efterspørgsel på olie, og det blev så til at vi nu har kørt i benzinbiler i 100 år. Vi ved allesammen at det ikke kan blive ved.
    I øvrigt kører Bedstemor And i elbil. Det er typen fra 1910'erne. Da Carl Barks opfandt dette univers var damerne, der kørte elbil ved at være gamle :-)
    Se evt. dette link, så opdager man at elbilen var fremme for 100 år siden, og at den i øvrigt stadig virker uden støj og møj.
    http://www.youtube.com/watch?v=y4P_ACPT5wA

    Jeg husker godt TV-klippet af Hope Whisper fra begyndelsen af 1980'erne, der kørte af cykelbanen i Forum, da ingeniøren i elbilen var faldet i søvn inden præsentationen. Jeg ved at klippet findes i DR, men på nettet kan jeg kun finde dette, som også giver stof til eftertanke.
    http://www.youtube.com/watch?v=7VESAJX1XYQ

    Hver gang der sker noget med en elbil, så står klassens store dumme drenge og griner. Se bare når der dukker en ny elbilhistorie op, så står selv FDM og siger, at det ikke duer.
    Motorjournalisterne morer sig, så snart der er noget elbilerne ikke kan som benzinbilerne. Eneste undtagelse er Tesla Model S, for den ordner selv de hurtigste benzinbiler.

    SvarSlet
  8. Som en nordjysk journalist formulerede det, er det et stort problem, at de fleste elbilers rækkevidde på et fuldt opladet batteri er mindre, end når lampen begynder at lyse i benzinbilen. Det stresser meget - især hvis man kører i øde områder med langt mellem trebenede stik-kontakter! Desværre er elbiler ikke engang attraktive i dag, selvom man - som jeg - bor i et af Danmarks første aktivhuse med et overskud på energiforbruget på 1600 kWt på det første år (solcellestrøm fratrukket forbrug til jordvarme, ventilation og forbrugs-el). De 1600 kWt kunne man køre ca. 16.000 km på i en el-bil (eller sælge til Energinet.dk for 60 øre pr. kWh), men alligevel er elbilerne stadig alt for dyre i forhold til, hvor meget bil man får for pengene. Elbilen burde dog kunne få større udbredelse i byerne, men på landet i en egn med store afstande, er de ikke rigtigt interessante endnu. Måske Teslas næste og måske billigere model (efter M) bliver gennembruddet? Jeg skulle da gerne testkøre den i et hjørne af landet, der er rigeligt selvforsynende med vedvarende energi (Thy) :-)

    SvarSlet
  9. Jeg tror stadig, at måden at komme videre på, er hybridbiler. Der er forskellige andre problemer, f.eks. elbilernes ringe trækkraft. Men når vi har haft hybridbilerne et stykke tid, tror og håber jeg, at energioplagringsproblemer for elbiler efterhånden finder en løsning.

    Og så vil det være nyttigt, hvis vi kan diskutere konstruktivt, og skal lå hinanden i hovedet med politisk korrekte mainstream argumenter.

    Jeg har prøvet at køre i en elbil og var ret imponeret over bl.a. dens lydløshed og accellerationsevnen.

    Men lad os dog diskutere de reelle problemer, der uomtvisteligt stadig er ved elbilen.

    I øvrigt er brugen af alkøretøjer meget udbredt på en række store private virksomheder, Bane Danmark o.s.v.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Poul. Elbilers ringe trækkraft, men hurtige accelerationsevne? Det hører vidst ikke sammen.
      Selvfølgelig hører et elektrisk drivsystem hjemme i en bil.
      Benzin og dieselmotor er efter min mening fuldstændig hulemands agtigt, og den eneste grund til at vi stadig kører rundt med det middelalderteknologi er da fordi oliesheikerne og lobbyisterne vil have det.
      Personligt hader jeg larmen og de endeløse gearskift, selv med automatgear.

      Jo flere der køber elbiler, jo flere firmaer vil spytte penge i bedre energiteknologi, og dermed får vi længere rækkevidder.
      Hvis alle borgere havde en elbil, så tror jeg nok lige du skal regne med at der blev spyttet milliarder i batteriteknologi, skiftestationer og batterialternativer.

      Kig på norge, de har fattet at de ikke skal bruge en benzinbil, fordi de alligevel aldrig laver andet end at tage til og fra arbejde, hente børnene og handle ind, og så færdig. Måske skal man 20 dage om året bruge en benzinbil til at tage op til farmor eller på bilferie, men så kan man have en fælles bil med nogle andre elbilister f.eks. Det er bare ikke så kompliceret.

      Der er ikke noget problem ved elbiler, bare skift!
      Når så engang man har opfundet noget smartere, kan man i princippet tage batteriet ud, og sætte det nye ind istedet.

      Slet
  10. Hvad fremtiden bringer kan vi kun spå om- lige nu er det muligt at skifte sin dyre værdiløse brændstofsluger ud med en elbil - med et alm billån billig forsikring uden afgifter gratis parkering med intelligent opladning og velfungerende batteriskifte på motorvejsnettet- jo mere du kører jo billigere er det og alt over 30.000 årligt er gratis - men indrømmet den er støjfri og oser ikke den kræver ikke særlig øvet håndtering af kobling og gearstang - så det varer nok noget før den er attraktiv for andre end kvinder, bløde mænd og teknologinørder

    SvarSlet
  11. Personligt er jeg åbenbart ikke nok alfahan til at bekymre mig om, hvorvidt min bil larmer nok.

    Min udfordring, da jeg for nylig kørte i en elbil gennem delebilsordningen i Københavns Kommune, var, at batteriet ikke engang kunne holde til en tur frem og tilbage til Humlebæk. Frem og tilbage er det ikke mere end 70 kilometer.

    Så mit spørgsmål er, om der er biler, der har bedre batterier end det, vi oplevede (vi måtte faktisk ind for at lave i halvanden time), eller om vi bare var uheldige.

    SvarSlet
  12. Til at starte med vil jeg takke for det gode indlæg.

    Jeg er selv meget pro grøn energi og er glad for elbiler.
    Kan dog godt se nogle af de problemer, der bliver nævnt. Flere af de problemer er dog manglende indsigt eller manglende forståelse for teknologierne.

    En elbil kan dække de flestes behov, hvis der kommer flere ladestandere i nærheden af folks arbejde. Så det kræver en større indsats af kommuner og arbejdspladser. De kommuner, der går forrest i kampen er København, Taastrup og Århus.

    Der er mange der skriver om elbilens rækkevidde. Til at starte med vil de fleste kørere opleve en lavere rækkevidde end det oplyste. Dette pga de ikke har lært at køre elbilen korrekt. Energigenvinding ved at slippe speeder osv. Om vinteren er rækkevidden kortere.
    Dette er dog ikke kun pga kulden påvirker batteriet, men mere fordi at bilen skal bruge mere energi på at få de 20-24 grader, som de fleste har på deres AC.

    Som nogle skriver mangler vi dog nogle forskellige 'klasser' af elbiler i Danmark.
    Pt har vi trillingebilerne (Mitsubishi I-miev, Citroen C-Zero og Peugeot Ion), Renault Fluence + Kangoo, Tesla S + Roadster og Mercedes Vito.

    Mange af disse biler er dog alt for dyre i forhold til deres benzin/diesel varianter.

    Når Renault lancerer deres 'Zoe', så tror jeg at der kommer til at ske en masse. Dette kræver dog at den bliver sat til salg fra ca 135.000, så det er ca samme pris som den nye Clio.

    SvarSlet
  13. En undersøgelse lavet af SMC-biler i august 2011 viser at "19 ud af 20 kvinder enten bestemmer eller er med til at bestemme familiens bil, og de står også for bilkøbet."

    SvarSlet
  14. Jeg synes at en EL-bil er lækker at køre og ville gerne have en sådan, men for mig strander det på økonomi.. Har lige købt en SEAT Mii til kr. 80.000 ellers ville en Renault være en bil der kunne passe mig men jeg har ikke kr. 200.000. Jeg ville gerne give lidt mere meeeeenn... Så prisen er problemet for mig

    SvarSlet
  15. Hej Alle jer.

    Vi har nu kørt Fluence siden 4 Januar - godt en måned og 3400 km.. Min mand er mand nok til at køre uden lyd - kan godt lide musik istedet, og han arbejder som nattevagt. Han er hjemme 1 time før jeg skal køre og jeg overtager derfor en delvis " flad " bil når jeg skal aflevere unger i skole og selv på arbejde. Vi bor i " udkantsdanmark" . Vi er ikke frelste og har en lille gammel benzinbil foruden - som i skrivende stund har kørt 298 km siden vi købte elbilen - og 9% har været med hunden da vi ikke kan nænne at smide den i den nye bil. Måske luksus, måske miljøsvineri - ja enige - vi kunne godt undvære benzinbilen!

    Kan kun sige - den ENESTE ulempe vi har lige nu er usikkerheden om eventyrets fremtid, for bilen, opladningen og batteriskiftet kan der ikke siges noget skidt om!! Selv i snestorm fungerer det perfekt!! Ja vi har kun 100 km rækkevidde hvis vi ikke vælger at køre over en skiftestation, men det er jo lige netop det vi bare gør når vi kommer i tanke om at vi da skal til Århus ( bor på sydvestfyn ). Som vejret bliver bedre stiger rækkevidden tilsvarende så der er mange steder vi skal til at vise ungerne fremover.

    Tror mange bliver usikre på fremtidsudsigterne, vi glæder os bare over at vi ikke længere betaler vægtafgift, er kaskoforsikret for 2900 pr år og ikke skal bruge penge på olieskift, udstødning osv fremover...

    SvarSlet
  16. Måske er det blot den danske mentalitet ? Nej ikke jante-loven igen, men blot bagstræberisk, og at vi gerne vil bekræftes i, at det vi allerede gør er det rigtige ?
    Pralende politikere der hele tiden underholder om "Danmark-som-foregangsland" på dit og dat har fået vor selvopfattelse til at blomstre, mens virkeligheden er at vi blot er mentale miniputter der ikke tør det nye......selv bjergfoldet mod nord er mere modige er lavlandsfolket i DK. Suk.

    SvarSlet
  17. Er vi ikke tilbage til den "gode" gamle problemstilling, som også gør, at vi ofte sidder fast i andre aspekter af vores liv? "Jeg ved hvad jeg har, men ikke hvad jeg får."

    Det er præcis grunden til, at folk bliver i forhold, som ikke er gode for dem og det er af samme grund, at vi hellere bliver i et kedeligt job, hvor chefen hver dag skriger af os.

    At gøre hvad vi altid har gjort giver os trykhed, selv i de situationer hvor det vi gør er skadeligt for os selv. Skal vi gøre noget nyt og det lykkedes, så kan det pludselig ændre på vores hverdag og vores syn på, hvad vi selv er i stand til. Spørg en hvilken som helst coach eler terapeut og de vil kunne fortælle dig, at frygten for ændringer som regel er hovedgrunden til, at folk sidder fast i Deres liv.

    Vi vil hellere lade som ingenting eller ignorere det fornuftige ved at køre i elbil, end vi vil ændre en smule på vores kørselsmønster/dagligdag. Det er lettere at kigge den anden vej, end at tage ansvar.

    Læg dertil, at vi som danskere hellere vil kunne læne os tilbage og sige "hvad sagde jeg", når nye initiativer går i vasken, end vi vil hjælpe initiativerne på vejen mod succes.

    Elbilen er her idag og den fungere. Men vi kæmper desværre imod cirka 100 års indgroede handlingsmønstre og den tryghed der følger med.

    Daniel Kold

    SvarSlet
  18. Jeg har foreslået hybridbiler som en overgangsform indtil, der er kommet bedre løsninger på energilagringsproblemerne. - Hvorfor forholder I jer ikke til det?

    Det kunne jo i praksis være noget med en elbil, der havde en lille tank på 5-10 liter, og en diesel eller benzinmotor, der så kunne slås til. - Der kunne sikkert laves et eller andet smart med, at batterierne blev opladet af bremseenergien.

    Hvis vi skal videre og have fat i folk, så skal man ikke inddrage kønspolitik på den pjattede, stereotype måde, som er en 20-30 år forældet.

    SvarSlet
  19. John Christiansen7. februar 2013 kl. 01.41

    Transportministeriet,og andre med samme holdning, er den største hindring for indførelse af en "ægte" elbil, altså en, der kører direkte på strøm på en "elbilmotorvej"( monorail ) og på små batterier (der oplades undervejs på "elbilmotorvejen")til lokal kørsel på alm. veje.
    Holdningen er citat:"Vi køber kun hvad der har kørt i længere tid i EU." altså ingen nytænkning eller mulighed herfor.
    Jeg kører selv 30 km/l i en Smart Cabrio, som jo ikke er en alfahanbil. Jeg ville meget hellere køre i en danskproduceret ægte elbil RUF http://www.ruf.dk der bruger mindre end 1/4 energi- el.
    Netop i disse dage luftes udgifter til infrastrukturprojekter for et 3 cifret mia.beløb til projekter, som kun fører til mere konventionel trafik og forurening.
    For ca. 100 mia kr.(som den konventionelle Kattegatbro)kunne man etablere RUF i samtlige Danske byer over ca. 20 000 og forbindelser imellem dem, incl. en kattegatforbindelse.
    Derudover vil vi have en løsning til byer som eks. Bejing og alle andre.

    SvarSlet
  20. På nuværende tidspunkt er elbilerne ikke økonomisk og driftsmæssigt realistiske for de fleste, hvis vi ikke taler om bykørsel og til og fra arbejde fra forstæderne.

    At sige at brugerne af dem bare skal have tilskud i hoved og r.. er ikke noget brugbart svar.

    At jeg nævner ringe trækkraft og accellerationsevne i samme åndedrag hænger det fint sammen: de accellererer fint på fladt terræn og under gode kørselsforhold, men bruger urimeligt meget batterikraft, hvis man .fkes. prøver at sætte en anhænger bag eller køre op ad en stejl bakke. - Når man er nødt til at have varme og blæser på, tærer detr også kraftrigt på batteriet.

    Jeg tror, det er vigtigt at diskutere de reelle problemer. Elbilerne er ikke gode nok endnu til at blive "nutidens folkevogn". Den mest farbare vej er at gå overhybridbiler, som så nok vil være det man bruger de næste 8-10 år, indtil rene elbiler er blevet driftsikre nok, og man har fundet bedre løsninger på batteriproblemet.

    Fint at RUFer bliver nævnt. De er endnu mere urealistiske end rene elbiler, når vi taler om "folkebiler". Man kan sagtens lave en lang hvis og hvis nu argumentationskæde, men lad os holde os i virkelighedens verden.

    Elbiler har længere haft betydelig anvendelse på større virksomheder, lagervirksomheder m.v. - Der var også et sted at tage udgangspunktet. De steder findes jo allerede nu opladningsfaciliteter.Man kune også se få elbilmulighder til og fra S-stationer.

    Det er vigtigere at vi får nogle solide og bæredygtige løsninger, end at vi rider vores plitiske kæpheste og forholder os autistisk til andres argumenter.

    SvarSlet
  21. Tak for jeres gode kommentarer, som det også fremgår af alle de mange gode kommentarer, er der mange gode bud på, hvorfor el-bilen endnu ikke har fået den gennemslagskraft, som eksempelvis DN har håbet på. Svaret ligger nok et sted midt i mellem, en blanding af ikke helt udviklet teknologi, nogen lidt teknologi forskrækkede danskere, hvor det tager tid at overbevise dem om nye måder at gøre tingene på. Og ikke mindst en pris på el-bilen, som gør det svært at konkurrere med en lille benzin/diesel bil. Alt sammen noget, som vi fra DN's side arbejder på overkomme, så el-bilen kan få den plads i samfundet den fortjener.

    SvarSlet
  22. Okay, lad os tage emnet op igen om 1 år-om 3 år og om 5 år.

    Så må vi se om el-bilerne er "slået igennem" eller ej? :)

    SvarSlet
  23. Hmm... : http://www.business.dk/green/dong-chef-smaekker-kassen-i-for-elbiler

    SvarSlet
    Svar
    1. Ikke så meget "hmm" over den del. Andre aviser skrev om det samme for omkring et halvt år siden. Så "historien" er på ingen måder ny eller noget Better Place har lagt skjul på.

      Det pussige er, at det aldrig har været meningen at DONG skulle spytte mere i kassen. De er en mindretals aktionær med en 17-20% af aktierne hos Better Place. Efterhånden som der kommer nye internationale invesore til, så bliver den del mindre og mindre.

      Men Better Place og DONG har et dagligt samarbejde, så der er ingen fjendtlighed eller hvad man nu kunne forestille sig imellem de to firmaer :)

      Jeg skal for en god ordens skyld lige nævne at jeg skriver som privatperson, selvom jeg arbejder hos Better Place.

      Med venlig hilsen

      Daniel Kold

      Slet
    2. Hvad så Daniel Kold ??

      Jeg foreslog vi skulle snakkes ved om 1-3 år. Der gik så kun 3 måneder til jeres konkurs.

      Hvor er det sølle, alt er baseret på en stor løgn....!

      Slet
  24. Om 30 ør kører vi rundt i elbiler og/eller biler med anden natur- og miljøvenlig teknologi.

    Men det er altså ret væsentligt, hvad der sker i mellemtiden.

    Jeg synes det mest logiske er at satse på hbridbiler, d.v.s. elbiler med en mindre brændstofmotor i reserve. - Så kan folk få tillid til, at de ikke vil gå i stå et eller andet mærkeligt sted - alt i mens vi arbejder på at forbedre elbilteknologien, især batteriteknologien.

    Når man bygger et hus, starter man sædvanligvis ikke med at lægge taget. Vi skal også tænke i baner af gradvis at udvide elbilernes domæne. I vores bebyggelse Galgebakken i Albertslund har ejendommen allerede elkøretøjer, og benzin- og dieselkøretøjer er under udfasning. - Og hvorfor skeler man ikke til, at der på mange store virksomheder faktisk allerede er opladningsfaciliteter og bred lokal anvendelse af elbiler.

    SvarSlet
  25. Hmm... igen igen :http://energiwatch.dk/Energinyt/Cleantech/article5393397.ece

    SvarSlet
  26. I kan læse om Tesla Model S her:

    Tesla Model S - Forum

    SvarSlet