onsdag den 25. juni 2014

Hvor skal vi få el og varme fra i fremtiden?

Det er så langt fra kedeligt at være energipolitisk medarbejder i Danmarks Naturfredningsforening – og i denne tid er det især interessant.

Energistyrelsen har udarbejdet nogle længe ventede fremtidsscenarier for den danske energiforsyning i 2050 – fem scenarier, som der faktisk er en masse positivt at sige om.

Men faktisk er det mindst ligeså positivt, hvad Energistyrelsens fremtidsscenarie IKKE har med – for eksempel skifergas, hvilket ville være et helt galt spor at gå ud af. Ligeså positivt er det, at energistyrelsen heller ikke foreslår, at vi skal oplagre CO2 i undergrunden.

Og så ved jeg, at flere af jer, der læser denne blog, vil skrive til mig, at jeg snart må indse, at atomkraft er svaret på mine bønner. Til det vil jeg sige, at problemstillingen med at finde en forsvarlig metode og et egnet sted til atomaffaldet fra Risø-forsøgene, som vi allerede har i Danmark, ligger også på mit skrivebord – og så svært som det er at finde en placering til dette affald, så bliver det aldrig muligt at placer et atomkraftværk i Danmark – og heldigvis for det!

Men tilbage til de energiscenarier som Energistyrelsen nu har fremlagt. Med dem har vi nogle valg, der skal tages, ikke om vi skal have omstillet vores energisystem, men hvordan vi skal gøre det. Nu skal politikerne blive enige, om vi skal vælge vind-scenariet, biomasse-scenariet eller bio-plus-scenariet, som vil medføre en kæmpe import af biomasse fra for eksempel skovene i Østeuropa.

Men mens vi venter på, at politikerne tager stilling, så er vi allerede godt på vej i retningen af en omstilling til bio plus – for lige nu omstiller de store kraftværker deres forbrændingskapacitet, og planlægger at producere el og varme ved hjælp af store mængder importeret biomasse, så politikernes manglende beslutninger bliver faktisk en beslutning i sig selv.

Som ressourcemedarbejder i Danmarks Naturfredningsforening læser jeg Energistyrelsens fem fremtidsscenarier med stor interesse og nogle steder lige stor undren. For eksempel undrer jeg mig dybt over, at forbrænding af affald, ifølge Energistyrelsen stadig i 2025, 2035 og 2050 skal spille en væsentlig rolle i vores fjernvarmeforsyning, som man kan se på de røde søjler i Energistyrelsens graf her. (klik på billedet for at få hele tidslinjen med.)


Den forklaring jeg har fået er, at Miljøstyrelsen har en forventning om generel vækst i samfundet – og at vækst giver affald.

Men hvordan, spørger jeg så, hvordan hænger Energistyrelsens fremtidsscenarie, hvor forbrænding af affald altså fortsat er en stor del af den danske varmeforsyning, sammen med politikernes fine ord og ressourcestrategier, hvor de taler om øget genanvendelse af ressourcer, om mere affald, der skal recirkuleres og blive til nye produkter, og mindre, der skal futtes af i de danske forbrændingsovne?

Og hvordan hænger det sammen med de kommende krav fra EU om at 70 procent af ressourcerne i vores husholdningsaffald skal genanvendes i 2030?

Det svar venter vi stadig på. Umiddelbart vil jeg sige, det hænger ikke sammen, så kom nu ind i kampen, politikere.  Lad os nu få taget nogle langsigtede, bæredygtige politiske beslutninger så vejen er lagt og vi når den grønne omstilling af vores energiforsyning, som I taler så meget om.

1 kommentar:

  1. Genvinding, som det vist rettelig hedder hos bl.a. H.J.Hansen i Odense, fordrer lignende kommerciel forarbejdning af fx. plast. Og ikke kun håndtering gennem genbrugsstationer.

    Som det vist er i dag sendes plasten til bl.a. Kina. Tyske journalister har på TV dokumenteret præcis hvordan plast ikke skal genvindes. I Riget i Midten sker det iflg. dokumentaren gennem talrige små foretagender der ignorerer miljøet. Svineriet er omfattende og vidtspredt ved at plasten renses ved overhældning med kemikalier i fri luft uden opsamling af kemien der ødelægger meget store naturområder.

    Udsendelsen fulgte plasten fra Tyskland til slutdestinationen og måtte konkludere at den eneste reelle løsning ville være at undlade at bruge plast. Det stiller problemet i relief, tør vist siges-

    Så indtil genvinding her tillands er en option og den eneste, er forbrænding vel stadig at foretrække. Ellers flytter aben blot skulder, mens vi ser den anden vej.

    Dertil må kræves at også for medarbejderne skal miljøet have 1.prioritet. Det sker langt fra altid hos det odenseanske meltalskrotfirma uanset de i sin tid fik amtets miljøpris for genbrug. Jeg har det fra min egen tid som vikar for firmaet.

    Atomaffaldet er vist solgt til oparbejdning og noget tilsvarende kunne ske for det lavradioaktive affald. Det hævder sagkyndige på KBHs Uni. Tilbage står så det moralske ansvar som man altså ønsker at DK skal påtage sig. Stillet overfor ønsker om atomkraft er det måske meget godt det samme at vi beholder skidtet. Det kan kun svække atomkrafttilhængernes sag.



    Mvh.

    Evald Mehlsen
    Odense.

    SvarSlet